| Spisningens Psykologi
Dine madvaner, som du især er blevet vænnet til i barndommen, kan være forbundet med både glæde og konflikter. Mange har med tiden tillært sig en opdeling af mad i ”Sund og usund”, ”tilladt-forbudt” og nydelse og synd. Vi har en tendens til at proppe os med søde og fede sager, når tilværelsen er os imod og vi føler os stressede, sorgfulde eller magtesløse. Mange udtrykker det som, at de har syndet eller er faldet i …. Omvendt er vi ovenpå når vi – for en tid - formår at styre tilværelsen med gulerødder salatblade. Følelsen af sejr og kontrol er dominerende. Diætisten vejleder med udgangspunkt i fornuften. Den fornuft som jeg tror du allerede selv er meget opmærksom på. Det er dog også vigtigt at være lydhør overfor følelsen - ellers er det så godt som umuligt at ændre noget som helst! Der skal dannes bro mellem skyld og dårlig samvittighed til glæde og nydelse, og vi skal huske på at madglæde = livsglæde. Livets mange facetter skal afspejle sig i dine mad valg – også selvom du har et mål der hedder vægttab. Når fornuft og følelse går hånd i hånd er chancen for, at du kan bevare dine nye vaner langt større end hvis du fylder dit liv med evige begrænsninger. - Og jeg kan forsikre dig om at processen bliver langt sjovere J
|
Please update your Flash Player to view content.