Børn og overvægt​

Det kan som voksen være svært at vurdere hvor meget mad ens barn egentlig har brug for. Deres kroppe er jo mindre end de voksnes, omvendt så vokser de, og bevæger sig ofte mere end de fleste voksne - så hvor lander vi lige henne?

Er det overhovedet sundt for et barn at tabe sig? Og hvordan griber vi det lige an, uden at skabe overfokus? og kan det i sig selv være med til at skabe grobrund for en spiseforstyrrelse?

Disse og mange andre spørgsmål er der mange forældre der stiller sig selv, hvis de har et overvægtigt barn, som de gerne vil hjælpe.

Jeg vil starte med at slå fast, at børn ikke skal på en skrap slanke-kur.

Som udgangspunkt skal de spise en kost der holder dem vægtstabile, og når de samtidig vokser, bliver de automatisk mindre/slankere.

Det er dog ikke alle der har tålmodighed til denne strategi, og i visse tilfælde kan det give rigtig god mening, at der også samtidigt arbejdes på et egentligt vægttab.

Som udgangspunkt er det selvfølgeligt forældrenes ansvar at skabe rammerne så barnet har mulighed for at leve et sundt liv uden overvægt, men når det så er sagt, så oplever jeg faktisk, at det netop også er det som de fleste forældre forsøger at gøre og også ønsker for deres børn.

Manglende viden og tvivl omkring førnævnte kan imidlertid være en barriere til både at sætte rammer og grænser, og når vi selv er i tvivl - hvordan søren skal vi så kunne guide?

Herudover bliver det lidt ekstra svært når der også følelser i klemme. Far og mor er måske heller ikke altid helt enige. ..

Hvis det handler om lidt ældre børn kan det også være svært helt at følge med i hvad barnet spiser når det ikke er hjemme.​​

SÅDAN FÅR I HJÆLP

​Her i klinikken hjælpes i som familie til at skabe de rette rammer for hvad jeres barn skal spise, hvornår og hvor meget. Da jeg er speciel uddannet indenfor spiseforstyrrelser, er jeg meget opmærksom på ikke at skabe overfokus på vægten, men på sundhed som helhed. Jeg ønsker at beskytte jeres barn samtidig med at jeg hjælper jer til at når jeres mål.

Jeg benytter mig af pædagogiske værktøjer, i sær i billedlig form, som støtter processen og inddrager dit barn på relevant vis. Alt efter dit barns alder er der forskel på hvor meget barnet behøver at forstå.

Jeg inddrager elementer fra "Holbæk-modellen", som er udviklet af overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk sygehus. Resultaterne fra hans undersøgelser er opsigtsvækkende og hele 80% viser sig at kunne opnå et varigt vægttab.

UNDERVÆGTIGE BØRN

Ikke alle har de samme udfordringer. Ligesom vægten kan være for høj, kan den også være bekymrende lav.

Netop bekymringen kan være med til at starte en ond cirkel, som for nogle familier kan betyde at der kommer overfokus maden, og barnet føler sig konstant overvåget i forhold til hvad det spiser, om det spiser nok osv.

Måltidet kan gå hen og blive en kunstig seance med forældrene i kontroltårnet og barnet i defensiven.

Bekymringen kan også gå på om barnet spiser nok og varieret. I forlængelse af dette har jeg faktisk oplevet forældre som har stop fodret deres børn med grøntsager og kun gjort ondt værre- i en god hensigt.

Vejledningen går i sådanne tilfælde ud på at finde mad-balancen i jeres familie igen. I får forståelse for jeres barns reelle behov, og i får konkrete redskaber til at få vægten i den rigtige retning. Der lægges endvidere vægt på psykologiske tiltag der kan hjælpe jer igennem processen, så den bliver rar og hyggelig frem for stridig og frustrerende.

Få mere viden:

http://www.enletterebarndom.dk/Fakta-om-overvaegt.aspx

http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/personer-med-saerlige-behov/boern-og-unge/tynde-boern/

Har du yderligere spørgsmål?

kontakt mig i dag

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt